Gå til indhold
Audi A3 i digitaliseret generation 4.0

Pressemeddelelse -

Audi A3 i digitaliseret generation 4.0

I 1996 grundlagde Audi med A3’eren segmentet for den kompakte premiumklasse. Nu kommer fjerde generation af succesmodellen på markedet – sportslig, digitaliseret og fuldt opkoblet. Den nye A3 Sportbacks moderne og sportslige design gemmer på en lang række innovationer fra større klasser – eksempelvis når det gælder infotainment, undervogn og førerassistentsystemer.

Karaktergivende design og lys

Når man kigger på den nye Audi A3 Sportback, ser man kompakte proportioner i et sportsligt design, der på fronten kendetegnes af den brede singleframe og de store luftindtag. Karrosseriets skulderlinje forløber i ét stræk fra forlygterne til baglygterne, og fladen under linjen buer indad, hvilket er et kendetegn ved Audi designet, som fremhæver hjulkasserne endnu mere. Et innovativt element er det digitale dagskørelys i Matrix-LED-forlygterne. Det består af et pixelområde med 3 x 5 LED-segmenter, som danner specielle lyssignaturer og gør, at man straks genkender A3’eren. Det sportslige og eksklusive design videreføres også i kabinen med den nye gearvælger, dekorindlæg af aluminium eller kulfiber, markante dørhåndtag og et instrumentpanel i black panel-look. For første gang anvendes der sædebetræk af genanvendte PET-flasker.

Digitaliserede visninger og betjening

Cockpittet i A3 Sportback omfatter velkendte elementer fra mærkets større modeller og er som standard udstyret med et 10,1” touchdisplay, som er integreret centralt i instrumentpanelet. Det kan genkende indtastning af bogstaver med håndskrift, giver en akustisk tilbagemelding og har stemmestyring. Kombiinstrumentet, som føreren betjener via multifunktionsrattet, er også digitalt som standard. Audi virtual cockpit kommer med ekstra funktioner som eksempelvis den store visning af navigationskortet. I Plus-varianten er det på 12,3” og indeholder tre forskellige visninger, herunder en grafik med et sportsligt look. Som ekstraudstyr fås et head-up-display, som projicerer vigtige informationer i farve op på forruden.

Mere intensiv infotainment 

MMI-betjeningskonceptet er baseret på tredje generation af den nye modulopbyggede infotainmentplatform. Den har en 10 gange højere processorhastighed end forgængeren, udfører alle opkoblingsopgaver, herunder telefoni og Audi connect-tjenester med LTE Advanced-hastighed, og har et integreret Wi-Fi-hotspot.

Man kan gemme individuelle indstillinger i op til seks forskellige brugerprofiler – lige fra klimareguleringen over sædets position til ofte benyttede navigationsdestinationer og ofte anvendte medier. Den digitale radiomodtagelse DAB+ er standard, mens man som ekstraudstyr kan tilvælge online- eller hybridradio. Ruteguidningen er mere fleksibel og nemmere, idét f.eks. navigationen indeholder forudsigelser om udviklingen i trafiksituationen, satellitbilleder i høj opløsning fra Google Earth og detaljerede 3D-modeller fra mange europæiske storbyer. Audi connect tilbyder POI’er med billeder, åbningstider og brugeranmeldelser, ligesom Car-to-X-tjenesterne også er en del af udbuddet af connect-tjenester. De hjælper med at lokalisere parkeringspladser langs vejen eller med at følge den grønne bølge via kommunikation med lyskrydsene, hvor dette er muligt. Opkoblingen mellem A3 Sportback og en smartphone kan foretages via myAudi-appen, Apple CarPlay eller Android Auto (i lande hvor dette er muligt) samt via Audi phone box. Sidstnævnte kobler telefonen op til den udvendige antenne og oplader den induktivt.

Kultiverede motorer

I Europa starter den nye Audi A3 Sportback med tre forskellige motorvarianter – en 1.5 TFSI med 150 hk samt en 2.0 TDI med 116 hk (der ikke tages til Danmark) eller 150 hk. De motorvarianter, der er tilgængelige ved lanceringen, har alle forhjulstræk, mens kraftoverføringen sker via en 6-trins manuel gearkasse eller den hurtigt skiftende 7-trins S tronic med en ny kompakt gearvælger. Føreren styrer den automatiske gearkasse ved at trykke gearvælgeren frem og tilbage. Kort efter lanceringen udvider Audi udvalget af motorvarianter, der også kommer til at omfatte elektrificerede drivlinjer og versioner med quattro-firehjulstræk.

Fintunet undervogn

Undervognen på den nye A3 Sportback – med fireleddet bagaksel til motorer fra 150 hk – har en sportslig og afbalanceret opsætning og kombinerer kørekomfort og dynamik. Som ekstraudstyr fås en undervogn med adaptiv støddæmperregulering, der samtidig omfatter en sænkning af karrosseriet på 10 mm. Her tilpasses hver enkelt støddæmper hele tiden til vejens tilstand, kørselssituationen og indstillingen i køredynamiksystemet Audi drive select – for at opnå en større spredning mellem yderst komfortabel cruising og adrætte køreegenskaber. Med sportsundervognen, der er standard i forbindelse med S line-eksteriør og ellers er ekstraudstyr, er der klart fokus på sidstnævnte, og på grund af den strammere afstemning af fjedre og støddæmpere og sænkningen på 15 mm vil man opleve en mere direkte kontakt med vejbanen.

Gennemprøvede førerassistentsystemer

Ved hjælp af pre sense front, undvigeassistenten og vognbaneafvigelsesadvarslen hjælper A3 Sportback med at undgå ulykker med andre involverede trafikanter. Et højt sikkerhedsniveau er en del af standardudstyret, mens man som ekstraudstyr kan tilvælge flere assistentsystemer som fx vognbaneskift- og udstigningsadvarslen samt assistenten til registrering af tværgående trafik bag og parkeringsassistenten. Den adaptive kørselsassistent, som kendes fra større klasser, understøtter både ved længde- og tværføringen af bilen. Den holder hastigheden og afstanden til den forankørende og hjælper med vognbaneføringen ved hjælp af blide indgreb i det elektromekaniske styretøj. Det øger kørekomforten især på lange køreture.

Optimeret pladskoncept 

Den nye A3 Sportback byder på mere plads og funktionalitet samtidig med kompakte udvendige mål. Med en længde på 4,34 m og en bredde på 1,82 m uden spejle er den kompakte premiummodel vokset godt 3 cm i forhold til forgængeren, mens højden på 1,43 m og en akselafstand på 2,64 m er uforandrede. Bagagerummet har en volumen på 380 til 1.200 l afhængigt af bagsædets position, og bagagerumsbunden kan placeres i forskellige niveauer. Som ekstraudstyr fås der en elektrisk bagklap, som også kan styres med en fodbevægelse.

Audi A3 Sportback i Danmark

Den nye Audi A3 Sportback introduceres i Danmark inden sommeren 2020. Der foreligger endnu ikke danske forbrugsangivelser og priser, ligesom udbuddet af udstyr heller ikke er fastlagt. 1.5 TFSI med 150 hk starter ved 28.900 euro i Tyskland.

Læs mere og se billeder og video på Audi Media Center

Forbrugsangivelser

Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO₂-emission er afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse og opgøres her iht. tysk lovgivning efter NEDC (se vedhæftede dokument).

1.5 TFSI med 150 hk
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 19,6-20,8
CO2-emissioner ved blandet kørsel i g/km: 111-116

2.0 TDI med 116 hk (tages ikke til Danmark)
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 27,8-28,6
CO2-emissioner ved blandet kørsel i g/km: 92-96

2.0 TDI med 150 hk
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 25,6-27,0
CO2-emissioner ved blandet kørsel i g/km: 98-103

Angivelserne vedr. udstyr, data og priser er baseret på det modelprogram, der udbydes i Tyskland. Der tages forbehold for ændringer og fejl.

Emner

Kategorier


__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 90.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2019 solgte Audi på verdensplan mere end 1,8 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi A3 Sportback (2020)
    Audi A3 Sportback (2020)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3543, 4,86 MB
    Download
  • Audi A3 Sportback (2020)
    Audi A3 Sportback (2020)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3720, 6,14 MB
    Download
  • Audi A3 Sportback (2020)
    Audi A3 Sportback (2020)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3720, 3,78 MB
    Download
  • Forskelle i brændstofforbrug opgivelser på det danske og tyske marked (juni 2019)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Sædeindtræk af plastikflasker

    Sædeindtræk af plastikflasker

    PET-flasker anvendes allerede i nogen grad til fremstilling af smykker, beklædningsgenstande, tasker og møbler. For første gang nogensinde tilbyder Audi nu blandt andet sædeindtræk fremstillet af genanvendt materiale til den nye A3. Der genanvendes i alt op til 45 1,5-liters PET-flasker til sæderne i én ny Audi A3.

  • Ny Audi A3 i camouflage

    Ny Audi A3 i camouflage

    Audi præsenterer den nye A3 Sportback, der er 4. generation af A3, på dette års Geneve Motor Show. Inden da har nogle få udenlandske medier fået lov til at teste en camoufleret udgave af S-versionen på den vulkanske ø, São Miguel, hvor det spektakulære Azores Rallye køres. På øens udfordrende veje kommer quattro firehjulstrækket og de dynamiske køreegenskaber virkelig deres ret.

  • Attraktive priser på den nye Audi A3

    Attraktive priser på den nye Audi A3

    Audi Danmark er nu klar med listepriserne på den fjerde generation af Audi A3 Sportback, der introduceres i Danmark i løbet af foråret. Den nye A3 Sportback har et højt niveau af standardudstyr – bl.a. inden for sikkerhedssystemer – og med A3 introduceres samtidig designlinjerne Attitude, Prestige og S line. Priserne starter fra 299.990 kr. for Audi A3 Sportback 30 TFSI med 110 hk.

  • Ny Audi RS 3 – til hverdag og bane

    Ny Audi RS 3 – til hverdag og bane

    Fra 0 til 100 km/t på 3,8 sek., en tophastighed på op til 290 km/t, RS Torque Splitter og specifikke RS-køreindstillinger – den nye Audi RS 3 byder på køredynamik i højeste potens og leverer de bedste præstationer i segmentet. Den succesfulde 5-cylindrede motor med 400 hk og nu 500 Nm leverer imponerende acceleration med en endnu hurtigere respons kombineret med en stærkt vanedannende lydkulisse.

  • Opgraderet Audi A3 i topform

    Opgraderet Audi A3 i topform

    I 1996 etablerede Audi den kompakte premiumklasse med A3, og i dag er den mere sporty, mere komfortabel og mere digital end nogensinde. Ændret progressivt design, nye materialer, apps der kan bruges direkte i bilens display og valgbare kørelyssignaturer er bare nogle af de nye højdepunkter.

  • Ny generation af de sportslige Audi S3-modeller

    Ny generation af de sportslige Audi S3-modeller

    For godt 20 år siden grundlagde Audi med den første S3 segmentet for sportslige kompakte premiumbiler. Nu præsenterer mærket den nye generation – som S3 Sportback og S3 Limousine. Deres 2.0 TFSI-motor yder 310 hk og leverer et drejningsmoment på 400 Nm. Begge modeller accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,8 sek. En 7-trins S tronic, det intelligent regulerede quattro-firehjulstræk og en S-specifik u

  • Disse Audi modeller har mildhybrid-teknologi

    Disse Audi modeller har mildhybrid-teknologi

    ​Hos Audi skiltes der ikke i modelbetegnelserne med, hvilke modeller der har mildhybrid-teknologi, fordi Audi ser mildhybrid-teknologien som blot en del af al den avancerede teknologi, som en Audi består af. For at give et overblik over hvilke Audi modeller og motorvarianter, der har mildhybrid-teknologi, og hvilket system der er tale om, får du her en oversigt over modeller og systemer.

  • Audi A3 Sportback vinder Det Gyldne Rat i kompaktklassen

    Audi A3 Sportback vinder Det Gyldne Rat i kompaktklassen

    Audi A3 Sportback har vundet "Das Goldene Lenkrad 2020" i kompaktklassen. I den prestigefyldte kåring afgiver først læsere af Auto Bild, magasinets tilknyttede europæiske magasintitler og avisen Bild am Sonntag deres stemmer. En international ekspertjury vælger herefter vinderne blandt de nominerede.

  • Dansk pris på Audi A3 som plug-in-hybrid

    Dansk pris på Audi A3 som plug-in-hybrid

    Audi Danmark kan nu præsentere en yderst attraktiv pris på A3 Sportback 40 TFSI e, der starter ved en listepris på 349.990 kr for en A3 Sportback Prestige 40 TFSI e. Den nye Audi A3 plug-in-hybrid lander hos de danske forhandlere i starten af november 2020.

  • Ny Audi A3 nu som plug-in-hybrid

    Ny Audi A3 nu som plug-in-hybrid

    Audi præsenterer A3 Sportback 40 TFSI e, der har en elektrisk rækkevidde på op til 66 km (WLTP) og en systemydelse på 204 hk. Den kompakte plugin-hybrid kører lokalt uden emissioner, byder på sportslige præstationer samtidig med høj effektivitet og har alle styrkerne fra den nye A3-modelrække. Pre-booking åbner i uge 41 i Danmark.

  • Audi A3 plug-in-hybrid – nu med 245 hk

    Audi A3 plug-in-hybrid – nu med 245 hk

    Audi udvider igen deres plug-in-hybrid modelprogram og introducerer nu A3 Sportback 45 TFSI e, der supplerer A3 Sportback 40 TFSI e, men som er en mere sportslig udgave med flere hk og mere udstyr. A3 Sportback 45 TFSI e har en systemydelse på 245 hk (180 kW), 400 Nm og en elektrisk rækkevidde på op til 63 km (WLTP).

  • Ny elegant Audi A3 Limousine

    Ny elegant Audi A3 Limousine

    Efter præsentationen af den nye Audi A3 Sportback i fjerde generation tidligere på året, følger nu anden generation af Audi A3 Limousine. Den kompakte firedørs model er ligesom A3 Sportback digital og fuldt opkoblet samt med avancerede teknologier inde for alt fra infotainment til førerassistentsystemer. Det elegant design kombineres samtidig med effektive og dynamiske drivlinjer.