Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 29 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram med et klart fokus på elektrisk mobilitet.
Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være et af de mest innovative premiummærker. Siden 2021 har Audi accelereret overgangen til elektrisk mobilitet, og Audi har fuldt fokus på at udbygge og forny sit elbilprogram. Samtidig arbejder Audi med en fleksibel omstilling, hvor tempoet i overgangen afspejler udviklingen på de enkelte markeder og kundernes behov.
Siden 2025 har alle Audis fabrikker været netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har som langsigtet mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.
Premiummærket er til stede på mere end 100 markeder verden over med produktion på 21 lokationer i 12 lande. Vorsprung durch Technik samler mere end 88.000 medarbejdere. Med mod, passion, ansvar og tillid gentænker de mere end 100 års biltradition for fremtiden. I 2026 trådte Audi ind i Formel 1 med et fabriksteam som et markant udtryk for mærkets motorsports-DNA.
Audi Group omfatter desuden superbilsproducenten Lamborghini, luksusmærket Bentley samt motorcykelproducenten Ducati.